Fitness ikon

Fitness i Skårup

Uanset om du træner alene eller på hold, i maskiner eller på cyklen — hos Skårup IF Fitness får du et stærkt fællesskab, fleksible træningstider og et varmt velkommen. Kom forbi, og mærk hvordan du bliver stærkere både fysisk og socialt.

En afdeling under SIF

Individuel træning eller holdtræning ?

Uanset om du foretrækker den ene, eller begge træningsformer, er der rig mulighed for at dyrke motion i Skaarup Fitness.

Fitness Skaarup er en afdeling under SIF, der startede i 2009. Berit Jonstrup er formand og i fitnessudvalget sidder  Lone Pedersen,  Stine Holstebro, Alwin Ramon De Groot og Kirsten Walsted Refshauge.

Man kan ikke få en prøvetime, men man er velkommen til at få en forevisning af centeret, når der er en instruktør tilstede, således at man har mulighed for at danne sig et indtryk af, om centeret er et tilbud, man ønsker at benytte sig af. Fitness Skaarup har modtaget tilskud fra fødevareministeriet og EU.

Priser og tilmelding

Det koster 200,00 kr. i indmeldelsesgebyr og 150,00 kr pr. mdr. Man binder sig for min. 6 måneder og skal være fyldt 15 år, for at kunne blive medlem (børn må ikke opholde sig i centeret, med mindre der er indgået særlig aftale med udvalget).

Senior ordning

Er du fyldt 60 år, kan du få et 1 års kontingent for 1200 kr + 200 kr i indmeldelsesgebyr. Så er der adgang på alle hverdage i tidsrummet 6.00-14.00.

Meld dig ind

Man melder sig ind og ud ved at skrive til: fitness@skaarup-if.dk

Vigtigt – HUSK at skrive:

  • Fornavn og efternavn
  • Adresse
  • Fødselsdato
  • Telefonnummer
  • Email adresse

Herefter modtager man en svarmail med yderligere instrukser.

Betal gennem Fynske Bank

DU BETALER GENNEM Fynske Bank, OG VI SKAL HAVE REGISTRERET BETALINGEN INDEN DU MODTAGER KORTET

(Derfor vil der ofte min. gå en uge fra du melder dig ind, til du modtager mail om, hvornår du kan komme op i centeret og hente dit kort.

Etik og regler

Desuden skal man som medlem have læst centerets Etik og regler, som man ved sin underskrift skriver under på at ville overholde.

Nøglen til hallen

Ved indmeldelsen modtager man et kort, som er “nøgle” til hallen og døren ind til fitnesscenter. VIGTIGT: Kortet er strengt personligt, og man må derfor ikke lukke andre ind i centeret med sit kort.

Instruktion og rundvisning

Alle nye medlemmer skal igennem en instruktør, enten for at få lavet et program eller for at få en rundvisning.

Instruktørtider

Du kan frit træne alle ugens dage i tidsrummet kl. 06.00-22.00 (lokalet skal forlades kl. 22.00). Har du brug for, at der er en instruktør til stede, er det på følgende tidspunkt:

Lige uger:
Mandag Kl. 17.00-19.00
Tirsdag Kl. 16.00-18.00
Onsdag Kl. 16.15-18.15
Torsdag – Ingen instruktør

Ulige uger:
Mandag Kl. 16.00-18.00
Tirsdag Kl. 18.00-20.00
Onsdag – ingen instruktør
Torsdag Kl. 17.00-19.00

Har du spørgsmål?

Såfremt der er yderligere spørgsmål er man velkommen til at henvende sig til Lone Pedersen på tlf. 28572726 eller mail: fitness@skaarup-if.

Ny inspiration?

Er du allerede medlem og har brug for ny inspiration er du meget velkommen til at henvende dig til vores instruktører.

Er du ikke medlem, men overvejer at melde dig ind i centeret er du velkommen til at kigge ind i instruktør tiden og få dig en snak med en instruktør. Såfremt du ønsker at melde dig ind, kan du tage en folder, hvori der står, hvordan man melder sig ind og ud i Fitness Skårup.

Er du medlem og dit adgangskort pludselig ikke virker, er det formodentligt fordi, du er i restance, og vi har lukket dit kort. Mener du, at du har betalt, skal du henvende dig til vores bogholder på mail: fitness@skaarup-if.dk og beskrive din henvendelse – Er der en fejl i vores system, bliver dit kort selvfølgelig genåbnet og vi beklager den eventuelle fejl.

Book personlig træning

Find dit hold

OUTDOOR 2025 (Maj-Juni 2025)

Mandag kl. 18-19 – Jan Henriksen og Berit Jonstrup er instruktør – se evt. kalenderen på www.skaarup-if.dk

Outdoor Fitness er masser af enkle, funktionelle øvelser, som tager fat i alle muskelgrupper og samtidig forbedrer kondition og koordination. Alle kan være med på deres eget niveau og få noget ud af det.

Medbring fyldt drikkedunk og højt humør – påklædning efter vejrudsigten :-).

For fitness medlemmer er prisen incl i kontingentet – for ikke medlemmer koster det 40 kr pr gang. 

Det foregår på multibanen bag hallen

Vi tilbyder Indoor Bike med DGI uddannede instruktører. 

Du kan tilmelde dig via hjemmesiden : www.skaarup-if.dk og ind under  booking,  hvis du er medlem af fitness, og har et aktivt login. 

Flow : HOLDER PAUSE PÅ UBESTEMT TID.

Instruktør: Jørn Rolskov

Flow foregår på Øster Åby Friskole – torsdag – Mixhold kl .17.00-18.00  – book via www.skaarup-if.dk eller Facebookgruppen: Flow Yoga i Skårup Fitness. 

Husk at medbringe yogamåtte, yogablok og evt. tæppe.

Er du ikke medlem af fitness i Skårup – så betaler du 40 kr pr gang via Mobilepay 331148

Puls og Styrke holder pt pause – vi slår op, når vi ved noget mere.

 Det foregår på Skårup Skole i gymnastiksalen og skal bookes via www.skaarup-if.dk. Ikke medlemmer møder op eller tilmelder sig på Facebook opslaget på Fitness Skårup siden.

Stræk og Styrke med Mille.

Det foregår i Yogalokalet i Skåruphallen med indgang fra P-pladsen foran hallen.

Start torsdag i uge 43 – d. 23.10.2025 kl. 17.30 – 19.00. 

Tilmelding : Kun for fitnessmedlemmer og du booker dig via hjemmesiden www.skaarup-if.dk

Medbring tæppe og måtte.


Timen startes med en kort meditationsøvelse.

Derefter arbejdes med udstrækning/blødgøring af bindevævet i liggende og stående stillinger, samt stående øvelser med styrke og balance.

Endvidere arbejdes der med vejrtrækningsøvelser, samt fordybelse og egenomsorg.

Der sluttes af med liggende afspændingssession.